Er du i konflikt med din tidligere ægtefælle?

Gennem personlig 1:1 rådgivning og konfliktmægling tilbyder jeg et alternativ, der forebygger konflikter, styrker dialogen og hjælper jer et bedre sted hen.

Sådan foregår det

1

Kontakt mig og del din situation

Første skridt er at tage kontakt og fortælle mig om din aktuelle situation. Det hjælper mig med at vurdere om jeg kan hjælpe dig/jer.

2

Indledende samtaler

Hvis I begge ønsker at deltage i en mægling, holder jeg et indledende møde med jer hver. Her drøfter vi jeres oplevelser, bekymringer og tanker om situationen. I får også mulighed for at stille spørgsmål og jeg sørger for, at I føler jer godt klædt på til selve mæglingen. 

3

Konfliktmæglingen

Vi mødes på aftalt sted og udforsker sammen, hvad der er på spil for jer hver især og hvad der står i vejen for, at I kan finde løsninger, som I begge kan leve med. Såfremt I laver nogle aftaler, skriver jeg dem ned, hvis I ønsker det.

4

Opfølgning

Efter en måned følger jeg op for at høre, hvordan det er gået siden sidst og om der er behov for at mødes igen.

Tag første skridt mod et bedre samarbejde i dag

Mange uenigheder efter skilsmissen ender desværre i det offentlige system. Det medfører ofte et dårligere samarbejde samt store menneskelige og økonomiske omkostninger. 

Men sådan behøver det heldigvis ikke at gå for jer.

Gennem personlig 1:1 rådgivning og konfliktmægling tilbyder jeg et alternativ, der forebygger konflikter, styrker dialogen og hjælper jer et bedre sted hen.